Nordsøen Oceanarium - Interaktivt oplevelsesunivers

I 2009 blev den ældre del af Nordsømuseet revet ned, så arbejdet med at bygge et nyt oplevelsesunivers kunne begynde. Ambitionen var at skabe fremtidens akvarium ved at integrere udstillinger og interaktiv leg på nye måder. I juni 2010 kunne Nordsøen Oceanarium slå dørene op til det nye oplevelsesunivers "Ekspedition Nordsøen".


Leg, læring og interaktivitet

Den nye udstilling er kendetegnet ved leg, læring og interaktivitet. Igennem hele udstillingen følges besætningsmedlemmerne på Ekspedition Nordsøen, der deler ud af deres viden og indimellem har brug for hjælp til at udføre opgaver.

Total teknisk løsning

ProShop Europe har været teknisk sparrings-partner og leverandør på Nordsøen Oceanarium. Til oplevelsesuniverset har vi leveret en komplet løsning med skærme, projektorer, pc'er til afvikling, samt et centralt styresystem. I løsningen indgår der 60 skærme (17", 21", 32" og 58"), hvoraf en stor del er touchskærme, hvilket understøtter og højner de besøgendes interaktion med udstillingen. Indholdet på skærmene afvikles via ProPlayer Flash, vores specialudviklede software, der er installeret på de 60 pc'er, der styrer skærmene.

Administrationen af de tekniske installationer styres centralt i et distribueret system via software, der styrer og overvåger driften af installationerne. Via den centrale administration, tændes og slukkes systemet ved et enkelt tryk. Styringen er enkel og brugervenlig, hvilket betyder, at alle Nordsøen Oceanariums medarbejdere efter en kort introduktion vil kunne starte oplevelses-universet op.

Brugervenlig interaktivitet

I hele vores løsning fra det overordnede system til touchskærmene, har vi haft fokus på at levere en brugervenlig og driftssikker løsning,
der underbygger visionen om at skabe et oplevelsesunivers med fokus på leg, læring og interaktivitet.